Oplevelser - LOF Haslev

LOF Haslev

Viden i bevægelse

Folkemøde på Bornholm

...

Folkemødet 2018 - 72 timer med politik 

Folkemødet 2018 åbner torsdag 14. juni kl. 15:00 og lukker igen 72 timer senere søndag den 17. juni kl. 15:00.

Programmet for festivalen indeholder langt over 1.500 events i form af debatter, taler, workshops, foredrag, happenings mm.

Folkemødet 2018 bestå af to grundelementer:

Partierne har ordet på hovedscenen: Alle folketingets partier råder over hovedscenen på Cirkuspladsen i én time i løbet af festivalen. Partierne bestemmer selv, hvordan de vil udnytte deres time, men det ligger dog fast, at deres partileder skal gå til mikrofonen ’klokken kvart over’ for at levere sin hovedtale. Mens partierne har ordet er der lukket for events i resten af Allinge.
Events i hele byen: Når der ikke er aktivitet på hovedscenen på Cirkuspladsen vil der være aktivitet på hele festivalpladsen, hvor foreninger, partier, private borger og organisationer vil afholde vidt forskellige former for events i telte, på restauranter, på skibe og under åben himmel. 

Endagstur den 16. juni 2018
Tag med LOF på en-dags-tur til Folkemødet på Bornholm lørdag den 16. juni 2018
LOF gentager succesen og arrangerer også i 2018 en bustur til Folkemødet på Bornholm. Du får mulighed for at opleve Folkemødet på tæt hold og få en spændende dag fuld af oplevelser.

Folkemødet er det oplagte sted at besøge, hvis man gerne vil inspireres af, hvad der foregår politisk og organisatorisk i den danske foreningsverden. Der vil være masser af taler, seminarer, workshops og debatter, som man kan deltage i. Du kan blandt andet deltage i LOF’s arrangementer som foregår i Venstres hus (Danchells hus) og besøge andre af de mange foreninger, interesseorganisationer og partier, der er til stede. Foruden aktiviteter sammen med Venstre deltager LOF også i det fælles telt sammen med de andre folkeoplysende organisationer.

Turen er en oplagt mulighed for en spændende endagsudflugt til Bornholm – og det til en særpris.
Et detaljeret program for turen kan hentes og ses her på hjemmesiden haslev.lof.dk fra den 1. maj 2018.
---
Program for dagen
Kl. 06:15: Afgang fra DGI-Byen ved Københavns Hovedbanegård med bus til Ystad og afgang med Færgen til Rønne
Kl. 10:30: Ankomst Allinge
Kl. 11:00 – 17:00: Deltagelse på Folkemødet
Kl. 17:15: Afgang fra Allinge
Kl. 22:30: Ankomst til DGI-Byen ved Københavns Hovedbanegård

Mødested: Kl.06:10 ved Busterminalen v/DGI-Byen - v/Københavns Hovedbanegård, Ingerslevsgade, 1704 København V.

Kom gerne et kvarter før busafgang.

Fortæring for egen regning

  • Nummer 181911 - Folkemøde på Bornholm
  • Start 16.06.18 kl. 06:05-22:35
  • Underviser(e)
  • Adresse Bustur - Københavns Hovedbanegård, Ingerslevsgade, 1704 (kort)
    Mødested v/Busterminalen ved DGI Byen
  • Lektioner 18,00
  • Priser
    Almen   DKK 450,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
16.06.2018 06:05-22:35 Bustur - Københavns Hovedbanegård Kort